Harbour Sleep, Nexo, Cykelferie

Motel overnatning på Bornholm – Bike-in

Er du vild med livet på havnen? – eller ønsker du bare at bo helt centralt i Nexø, så er Harbour Sleep en oplagt mulighed for dig.

Værelserne er perfekt beliggende direkte på havnen med udsigt over havnens fisker- og lystbåde og kun et stenkast fra centrum med spisesteder, indkøb og offentlig transport.

Vi har 10 dobbelt værelser til rådighed, alle med håndvask og egen terrasse samt adgang til fælles-køkken og havnens pæne toilet- og badehus. Du kan enten medbringe egen sovepose, sengelinned og håndklæde eller du kan bestille et værelse hvor dyner, sengelinned og håndklæder er inkluderet i prisen.

Enkelt og lyst basis værelse

Faciliteter:

  • Værelset indeholder 2 enkel-senge samt håndvask og service til to personer.
  • Til værelset er tilknyttet en lille terrasse med bord og stole.
  • Viskestykke.
  • Toilet, bad og vaskeri i ekstern bygning ca. 30 m fra værelset – adgang med nøglekort.
  • Adgang til lille fælleskøkken med basis køkkenudstyr til rådighed.
  • Tilkøbe: Dyne, pude, linned og håndklæder.
!! – Harbour Sleep er kun åben fra Maj til September
Adresse: Sdr. Hammer 1, 3730 Nexø
RABAT CODE: HSRP25
RABAT: 10%
Middelaldercenter Bornholm

Din tidsrejse er begyndt!

Bornholms Middelaldercenter er et stort frilandsmuseum, hvor du kan udforske det jævne bondesamfund, den befæstede stormandsgård, bondens dyr og meget mere.

Uanset hvornår i sæsonen du besøger os, kan du som minimum opleve

  • gratis rundtur med vores formidler – eller låne vores lommeguide og gå på opdagelse på egen hånd
  • at skyde med middelalderbue og pil
  • se den store kanon blive affyret
  • den indendørs særudstilling om Østersøens sørøvere
  • forskellige prøv-selv-aktiviteter og gamle håndværk

Påske- og efterårsferie byder på et væld af specialaktiviteter, og i skolernes sommerferie kan du se teater og møde middelalderens folk – foruden det store middelaldertræf i Uge 29.

Vil du opleve Bornholms skjulte perler?

Så forkæl dig selv med Skattejagt Bornholm, hvor I som skattejæger-familie skal løse en gammel tempelridder-gåde og samtidig besøger 12 unikke middelaldersteder på øen. Læs mere på vores hjemmeside www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

 


 

*10% rabat på entréprisen i Østerlars.
**Vis din reservation fra Nexø Hostel i vores indgang !!

Adresse: info@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Adresse: Stangevej 1, Østerlars 3760 Gudhjem
RABAT CODE: * / **
RABAT: 10%

NaturBornholm lukker op for den bornholmske natur.
NaturBornholm er et videnspædagogisk aktivitetscenter, der gennem involverende aktiviteter og udstillinger giver oplevelser, samt styrker interessen og forståelsen for den bornholmske natur og naturgivne kultur.

Vision

NaturBornholm skal være førende indenfor oplevelsesorienterende formidling og undervisning om den bornholmske natur, samt om energi og miljø rettet mod et lokalt, et nationalt og et internationalt publikum.

Det vi gør

Vi åbner Bornholms natur op, så du får mere indsigt, mens det er underholdende.

NaturBornholm er et oplevelsescenter. Her kan du selv opleve Bornholms særprægede natur i nutid og fortid. Der er udstillinger og aktiviteter og det er ikke nok at bruge hovedet, man skal også bruge fingerne.

Med den karakteristiske klippekyst og grundfjeldet adskiller den bornholmske natur sig tydelig fra resten af Danmark, men der er meget mere. Det er på Bornholm man finder dinosaurer, og mange andre fossiler. Det er på Bornholm der er skove med klippepartier og sprækkedale. Det er lige syd for NaturBornholm du kan springe 1.200 mio. år tilbage i tiden, med et enkelt hop over en sprække.

Når du nu har rejst 1.700 mio. år tilbage i tiden med vores tidsrejse og blevet gennemrystet af jordskælvet, bliver du nødt til at vandre 1.700 mio. år frem i tiden på egne fødder, for at komme tilbage til nutiden. Undervejs kan du lave en bjergkæde, se en dinosaur blinke og hilse på de levende krokodiller.

weekender og ferier er der aktiviteter I ferierne har vi ture med naturvejleder ude på hele Bornholm, hvor du kan tage med og måske finde dit eget fossil se en bison, eller opleve flagermus i skumringen.

Adresse: naturbornholm@naturbornholm.dk
Adresse: Grønningen 30, 3720 Aakirkeby. Gratis Parkering. Handicap parkering tæt på indgang. Tag bussen eller Tag cyklen